Om nummermageri

  • Om fremstilling af husnumre

  • Mine husnumre er fremstillet helt fra grunden og i hånden af mig selv i værkstedet
  • Her pudses kanter og grater af husnumrene inden forbrændingen. Det foregår i hånden.

Designet af husnumrene

1234567890isilhuet1

Husnumrene 1234567890 i silhuet

Mine husnumre begyndte meget enkelt: med et stykke ternet papir. Det første var at afgøre størrelsen. Man kan sagtens beslutte sig for en passende færdig størrelse, i det her tilfælde besluttede jeg mig for en højde på 12 cm, men hvis man former noget i vådt ler på 12 cm ender det med at blive noget mindre. Dels krymper leret lidt i tørringen, dels krymper det yderligere i forglødningen og det krymper endnu en gang ved stentøjsbrændingen. Det giver fire forskellige størrelser undervejs! Jeg fandt ud af at hvis jeg ville ende med et 12cm højt tal, måtte jeg starte med en højde på 13,5cm så passer det med krympningen. Tilbage til det ternede papir: jeg fandt at en bredde på stregerne på 2,5 cm eller 5 tern var passende og ud fra de forudsætninger begyndte jeg at tegne tal.Der var overraskende mange overvejelser og beslutninger der skulle tages undervejs – man skulle tro at tal er tal og at faconen er ret givet, men så enkelt var det ikke, skal et 1-tal fx have en nedstreg, og skal den være lige eller buet?. Skal den nederste bue i tre-tallet  være større end den øverste og i givet fald hvor meget? Det vigtigste for mig var at give husnumrene et ensartet præg, hvilket betød fx når tretallets nederste bue var større end den øverste, så gælder det samme for otte-tallet. I praksis gjorde jeg det at jeg lagde tallene oven på hinanden og kopierede buer og forløb. Og så udformede jeg nogle principper for tallene som jeg også brugte da jeg lavede alfabetet: såsom en stregbredde på 5 tern til lodrette streger, de vigtigste streger og 4 tern til øvrige streger og buede streger; selvom der måtte modificeres lidt undervejs, det gælder også princippet om at ende alle streger med en 90 graders afskæring, afslutningen af syv-tallet fx; det er ikke alle steder jeg har gjort det. Det vigtigste var at skabe en vis sammenhæng i designet. Derudover ønskede jeg at enkelt, letlæseligt og upåfaldende design. Tidløst vil jeg ikke kalde det, for det er min erfaring at såkaldte “tidsløse” design gerne er ret lette at datere!

Skabeloner, forsøg og forbedringer

tidligetal

Første forsøg. Der er absolut plads til forbedringer! Ottetallet er skævt og bagsiden er ujævn, det skyldes spækkebrættet! Skruehullerne er sat med upræcist lurenkig.

Næste trin var at prøvefremstille tallene. Til det brugte jeg tysk hvidler med 0,2mm chamotte. (Cerama 9902) Det er en god allround ler som  kan brændes både som lertøj og som stentøj og jeg har har gode erfaringer med den. Med en rullepind og nogle gamle spækkebrædder som grundlag rullede jeg leret ud i en tykkelse af omtrentligt 6mm, lagde papirskabelonen på og skar en flok tal ud med en syl.

Papirskabelonen gik nu hurtigt til pga lerets fugt, så da de første modeller var afprøvet og godkendt,skulle jeg finde en mere holdbar skabelon.Skabeloner udklippet i charteksplastic var ikke stor bedre end papiret, for de klæbede til leret. Min mand foreslog MDF-plade. Det kunne jeg så bare ikke lige klippe i, så vi måtte en tur et i et byggemarked for at købe en lille dekupørsav. Den har en tynd klinge der er et par millimeter bred, så den kan save buer og detaljer – i hvert fald når man har fået lidt øvelse i det! Finpudsningen af buer og lignende foretager jeg så med en Dremel hobbymaskine. Såvel dekupørsaven som hobbymaskinen er uundværlige til fremstilling af skabeloner og derudover kan jeg lave mindre ting i træ for sjov. En ordentlig skabelon i MDF-plade, med en vis tykkelse (6mm) har også gjort det nemmere at skære husnumrene ud uden at skære skævt eller på skrå – dér har øvelse også hjulpet! Spækkebrædderne skiftede jeg samtidig ud med  en flok MDF-plader og min mand lavede et underlag med højere lister i siderne, så jeg kunne rulle leret ud til en mere ensartet tykkelse, i stedet for på lurenkig. Skabelonerne fik også huller i til markering af skruehullerne.

En kopimaskine, der der kan forstørre eller formindske, er en god ting. Jeg har fremstillet skabeloner til tal og numre i både 12cm og 18cm – og  efter en særbestilling til en kunde også til 2 og 5 i 15cm. Det er samme tegning.

Efter husnumrene er skåret ud og det overskydende ler  er klasket sammen, sætter jeg numrene til tørre på pladerne. Dér skulle jeg også lære noget: Numrene bliver let skæve i tørringen, så de krummer! Det afhjælper jeg ved at stable pladerne med tal på, når de er blevet en smule tørre.

Efterpudsning

Efter tørringen sliber jeg husnumrene af for grater og  de uregelmæssigheder der kommer under skæringen. Nu er der som regel ikke meget at komme efter, men i begyndelsen tog det tid, fordi jeg ikke havde teknikken med at skære lodret og i en jævn bevægelse i orden. Skruehullerne ordner jeg bagefter. Udboringen tager jeg i hånden med en spids xacto kniv, prøver diameteren med et 4mm bor, mens forsænkningen er nemmest at lave med en konisk kaborundumfræser i min lille Dremel hobbymaskine. Det lyder mere besværligt end det er…

Husnumre til forglødning

De husnumre der ligger her i ovnen til forglødning er en specialordre på tal i 15cm højde.

Forglødning

Efterhånden som jeg får afpudset tallene lægger jeg dem i ovnen, det er nemmere end at skulle håndtere dem to gange. Ved forglødningen betyder det ikke noget om emnerne rører hinanden, så jeg lægger tal og skilte i  2-3 lag på hver “etage” i ovnen. Der er plads til 8-9 runde silimanit-plader i ovnen, når jeg bruger de mindste søjler til adskillelse af etagerne. Da alle de ting, jeg laver er flade, er der plads til en masse. Efter at have tjekket at der ikke er noget som helst brændbart op ad ovnen tænder jeg den på 900 grader. Brændingen tager ca et døgn, før indholdet er kølet tilstrækkeligt ned til en tømning.  Forglødningen er faktisk ikke særlig spændende.: det, der kommer ud af ovnen ligner til forveksling det, der der kom i! Den eneste forskel, er at emnerne nu er blevet noget stærkere, de kan på dette punkt stadig forarbejdes en smule, hvis jeg fx har glemt en undersænkning.

Glasur og farvevalg

Næste trin i processen var at vælge hvilke glasurer, jeg ville køre med. Leverandøren var givet: Cerama. De har et udmærket katalog, så det var bare at studere udvalget af stentøjsglasurer og siden prøve sig frem.

Den blå glasur nr 1305 skulle helt sikkert med. Det er en dybblå glasur der gerne bliver noget meleret, på en -efter min mening- meget attraktiv måde. farven varierer noget efter hvor i ovnen den bliver brændt, de nederste etager giver en meget mørk nuance. Når jeg sender flere tal afsted, må jeg tage højde for variationen og vælge tal med samme nuance. Til gengæld er der en glasur der ligger pænt på tallene og ikke giver problemer, blot den erhar stået i blød og er ordentligt oprørt.

Den første hvide glasur jeg afprøvede, var en Cerama nr 1310, Cremehvid. Det viste sig at den danner krystaller, hvilket giver meget interessante resultater, men ikke den regelmæssighed, jeg ønskede. (En af dagene vil jeg bruge den til en skål eller lignende). Herefter skiftede jeg til nr 5502, da jeg var sikker på at der skulle være en hvid i sortimentet. Den er blank og giver et rimeligt ensartet ydre, det har dog taget mig en del mislykkede brændinger at lære at glasere den jævnt, alle ujævnheder kan tydeligt ses.

Rigtig rød, postkasserød, er en farve det er svært at opnå i stentøjsglasur, men da jeg gerne ville have en rød, prøvede jeg med nr 1362, Bordeaux, blank. Jeg blev dog aldrig glad for farven og forsøgte derfor med nr 1306, rustrød med pletter. Jeg syntes selv resultatet blev interessant, men min datter fandt at farven var håbløst umoderne! Nu har jeg helt droppet rød!

Det har været et princip for valget af farver, at de var meget synlige. En husnummerskilt skal først og fremmest kunne læses og gerne på lang afstand, derfor er jeg gået efter klare farver. Hvid, fx er meget synlig på mørk baggrund og mørkeblå på lys baggrund, derfor valgte jeg som de sidste farver sort og gul.

Den sorte glasur, Cerama nr 5455 er halvmat og ligner mest piratoslakrids i overfladen, det er en nem glasur med stabile resultater.

Den gule glasur er Cerama nr 5506, kanariegul. Den har en meget intens gul farve og giver gode resultater når først glasuren er vel oprørt og siet fint – inden jeg fandt ud af nødvendigheden af en finkornet sigtning havde jeg mange problemer med tilstoppet dyse på sprøjtepistolen.

Glasering

Glaseringen foretager jeg med en malersprøjte der kører på trykluft fra en kompressor. Det larmer! Tingene der skal glaseres står i en sprøjtekabine med udsugning fra en vandstøvsuger. Det larmer også! Selve kabinen har min mand bygget af en reolkasse fra genbrug. Der er to rondeller, der gør det muligt at dreje emnerne under glaseringen, så siderne og detaljerne bliver dækket jævnt. Emnerne lægger jeg på engangsvaskeklude af skumgummi, det forhindrer så nogenlunde at der kommer glasur på undersiden. Jeg tjekker dog emnernes underside med en skuresvamp, for hvis der sidder glasur dér, kan det fastsmelte tingene uhjælpeligt til pladen. Det ødelægger ikke blot emnet, der gerne knækker når jeg bruger en mejsel til at frigøre det, det skader også silimanitpladen, der bliver koparret af det!

Det er ikke altid resultatet bliver pænt. Glaseringen kan være for tyk eller tynd eller blot ujævn.

glasurfejl11

Glasurfejl:glasuren ligger i kager, måske pga  støv på emnet

glasurfejl21

Glasuren danner sommetider “toppe”, jeg har siden lært at udjævne toppene med let hånd

Urenheder i glasuren: nister af blå glasur, sandsynligvis fra sprøjtekabinen.

Urenheder i glasuren:  talrige nister af blå glasur, sandsynligvis fra sprøjtekabinen.

Mellem hver glasur-sprøjtning gør jeg kabinen ren. Det er vigtigt at passe på glasuren ikke bliver forurenet af andre glasurer – organisk forurening, almindeligt støv, hår og lignende er ikke noget større problem, fordi det brænder væk; men støv fra  andre glasurer sætter farvede pletter og det er irriterende når det ødelægger et ellers fint resultat. Som billederne antyder, er det især den hvide glasur, der er sårbar for fejl. Af samme grund har jeg to glasursprøjter, en til lyse glasurer, gult og hvidt, og en til mørke glasurer.

Når husnumrene er færdige, er der bare at hænge dem op i det vægstativ, min mand har lavet og så at sætte dem til salg på nettet!