Noget om porcelænsmaling – på stentøj

Om materialet

Stentøj er keramik,  der er brændt ved en temperatur over 1200 grader. Ved den temperatur omdannes leret, så det sammensintrer, det bliver delvist glasagtigt og det kan ikke længere suge vand til sig. Det betyder at det kan tåle vind og vejr og ikke så let frostsprænges. Absolut en fordel ved fx husnumre , der skal hænge udendørs. Porcelæn er en form for stentøj, blot er leret finere i strukturen og hvidere end almindeligt stentøj. Det bliver en smule gennemskinneligt  ved brændingen, der typisk foregår ved 1220-1280 grader.

porcelænsmaling på porcelæns- og stentøjsting. Krus,vase og tallerken er porcelæn.  husnumre hjerte og dyr er stentøj Bemærk 6-tallet her er farven sunket delvist ned i stentøjsglasuren. Nullet viser farveprøver brændt ved 900 grader. Hjertet har en konturlinie af kold porcelænsfarve i form af en tusch.

porcelænsmaling på porcelæns- og stentøjsting. Krus,vase og tallerken er porcelæn. husnumre hjerte og dyr er stentøj Bemærk 6-tallet her er farven sunket delvist ned i stentøjsglasuren. Nullet viser farveprøver brændt ved 900 grader.
Hjertet har en konturlinie af kold porcelænsfarve i form af en tusch.

 

Om farverne

Porcelæn eller stentøj kan enten dekoreres ved maling under en (gennemsigtig) glasur eller oven på glasuren. Det første, underglasurmaling er det porcelænsfabrikkerne bruger, fx den Kongelige Porcelænsfabrik. Den anden er den den jeg bruger. Den kan også bruges på almindelig farvet eller hvid glasur på stentøj. Der findes groft sagt to slags overglasurmaling.  Den “rigtige” gammeldags porcelænsmaling, som er brugt af porcelænsmalings-enthusiaster gennem årtier ( den var især populær i 1970erne) og så den”kolde”  porcelænsmaling eller hobbyfarve som er blevet populær i dag. Den sidstnævnte er en slags lak, der hæfter på glatte flader, den kan hærdes i en almindelig bageovn ved 160 grader. Herefter er den ret holdbar, men den kan dog skrabes af  med kniv og nogen knofedt. Den er nem at bruge og er fx god til at skrive navn på et navneskilt med, eller til meget enkle motiver, men den har ikke noget at gøre med glasur eller “rigtig” porcelænsmaling.

Det siger sig selv at jeg bruger den førstnævnte.  Farven er i pulverform og består af et varmebestandigt farvepigment og nogen del emaljepulver. Farvepulveret smelter fast på porcelænet eller stentøjet ved en temperatur på 800-900 grader. (samme temperaturområde almindeligt glas bliver flydende ved.  Ved den temperatur er den underliggende glasur endnu ikke flydende, da den først smelter ved omkring 1200 grader. Hvis man brænder en porcelænsmalet genstand ved 1200 grader, vil man se farven er løbet ud i glasuren, at den er sevet ned i glasuren, evt er helt forsvundet ned i denne! Det kan muligvis bruges som en dekorativ effekt, men til præcise detaljer duer det ikke. Jeg har valgt at brænde porcelænsmalede ting sammen med lertøj der skal forglødes, for selvom forglødnings-temperaturen (900  grader) er lidt højere end den ideelle porcelænsbrændingstemperatur på 830 grader, kan de fleste farver godt tåle det.

porcelainsfarver

Farvepulvere, pensler m.m. til porcelænsmaling. De fleste af farverne er af mærket Schjerning. Bøtten yderst til venstre er “kold”porcelænsmaling af mærket Pebeo. Den brune flaske i midten er anisolie til konturmaling.

Porcelænsfarven købes som pulvere i små glas eller breve med 4-12g.  Et meget udbredt mærke er Scherning. Der skal kun små mængder farve til hver gang, så det gør ikke noget portionerne er små. For at kunne bruges som maling skal farven “rives”, dvs blandes med noget flydende, Det kan være olie, vegetabilsk terpentin eller sukkervand. Jeg bruger olie, en blanding af tyktflydende olie og tyndtflydende olie. Blandingen afhænger af om jeg vil  duppe farven på, male blade og lignende med pensel ( begge dele kræver tyk blanding) , eller tynde streger med pen. Den tyndtflydende olie til konturtegning er anisolie og den lugter kraftigt af kongen af Danmarks bolsjer. Sammen med lugten af vegetabilsk terpentin, der bruges til afrensning  af pensler og fortynding, bliver det en skrap omgang! Som maler har det aldrig generet mig, men min ægtemand har en mere følsom næse…

vinrankevase

Vase med vinrankemotiv: bladene har jeg tegnet med pen og malet med pensel, inden en mellembrænding. Herefter har jeg dækket bladene og midterstykke af med dæklak, inden jeg duppede den blå farve på.

Om malingen

Man tager en lille portion farvepulver , måske så meget som en knivspids, ud på en porcelænsflise, tilsætter et par dråber  af sin foretrukne olie ,og blander det grundigt med en paletkniv.  Det er lidt af en øvelsessag at ramme den rette konsistens, en for våd blanding vil være tilbøjelig til at “bløde” og flyde ud med et sjusket og dårligt defineret resultet og for tør en farve er ikke til at lave tilfredsstillende penselsstrøg med. Nogle laver farveblandingen  til med terpentin først og derefter olien men jeg foretrækker at bruge olie alene, eller kun en smule terpentin, for meget terpentin  kan godt give et lidt tørt, kedeligt udtryk. Oliens eneste rolle er at gøre farven malbar og at lime farvestoffet til fladen. Olien brænder væk under brændingen og indgår ikke i glasuren. Farven må ikke lægges for tykt på, så er den tilbøjelig til at “springe” af i brændingen. Til pålægningen bruger jeg enten en fin pensel, helst en nylonpensel, nummer 1-4, eller en gammeldags elastikpen til de fine streger og detaljer. Til flader kan jeg blande en noget større mængde farve med ekstra meget fed olie og så duppe farven på med en dup lavet af finkornet skumgummi. En omhuggelig dupning kan give en jævn farveflade og man kan også lave fine udtoninger.

Dekorationen

På porcelæn har jeg mulighed for at lave meget fine detaljer med sirlig tegning, sarte farveovergange etc. Det er fordi fladen er så glat, at pensler og konturpenne ikke hænger i i ujævnheder. Porcelæn, der er fint og tyndt, indbyder også til det. Stentøj er typisk noget mere robust i udtrykket og indbyder til en enklere dekoration. Dekorationen skal gerne stå noget tydeligere frem. Til gengæld behøver jeg ikke nøjes med hvid baggrund, men kan male på alle farver glasur, fx en klar gul.

husnummeret 4: sort glasur med almueinspireret bemaling i hvid, gul og lysegrøn

husnummeret 4: sort glasur med almueinspireret bemaling i hvid, gul og lysegrøn

Selv mørke glasurer, som dybblå eller sort kan  man male på – det bliver tydeligst med ugennemsigtige lyse farver,. Dækhvid , som ellers er en farve der ikke har meget anvendelse i porcelænsmaling, giver fine resultater, men lysegul og gulgrøn kan fx også bruges.  Virkningen er ganske spændende, jeg har ladet mig inspirere til at bruge traditionelle almuemotiver, som man kender dem fra malede møbler, på den mørke baggrund. Eventuelle små uregelmæssigheder  eller småfejl i glasuren må man tage hensyn til, til gengæld kan man også skjule dem i dekorationen!

Dragemotiv på husnumre: Et eksempel på hvordan motivet kan tilpasses formen. Drageanatomi er meget elastisk

Dragemotiv på husnumre: Et eksempel på hvordan motivet kan tilpasses formen. Drageanatomi er meget elastisk

Af samme grund er de motiver der egner sig bedst, de motiver man kan vride og vende til de passer på emnet, som fx bladranker, strøede blomster, prikmønstre eller (fabel)dyremotiver –  helst sådanne hvis anatomi tillader det, som slanger, drager og  fugle. På så specielle flader, som mine husnumre, har jeg brug for en sådan tilpasning. Stive geometriske former kan være svære at få pæne. Svære motiver som ansigter kræver en meget jævn overflade ,fordi enhver uregelmæssighed vil være synlig og vansirende. Det menneskelige øje er meget kritisk på det punkt.