Om at slibe ikonplader

Når ikonpladerne har fået deres tolv lag gesso påført med malerrulle og er blevet godt tørre, er det tid til at slibe pladerne pæne og glatte.

Grovslibning af ikonpladerne

uslebet2

Uslebet MDF-plade i lyset fra en arkitektlampe. Det skrå lys afslører ujævnhederne, men solen er bedre

DET STØVER! Derfor foregår første del af processen i den slibekabine, min mand har bygget til mig. Det er en kasse på 50cm x 75cm og 40cm i højden med et låg af plexiglas. Foran er der et udskåret hul med et stofforhæng, næsten som et dukketeater – det er til at stikke hænderne ind i. Bagtil er det et lille, rundt hul til  et støvsugermundstykke, så der kan sættes udsugning på. Her foretager jeg de indledende, grovere slibninger med en rystepudser. Det larmer grundigt når både rystepudseren og støvsugeren kører. Engang kom jeg til at sætte støvsugerslangen forkert på, så den pustede i stedet…..

Først sliber jeg bagsiden af ikonpladerne med rystepudseren og korn 80 eller 120, det kan ikke altid undgåes at der kommer dråber af gesso underneden. Hvis det er en træplade kan jeg desuden godt lide at gøre den rart glat, saven efterlader sommetider savsnittet en smule flosset, især ved endestykkerne – problemet er dog blevet mindre efter vi fik en finere savklinge. Siderne sliber jeg med forsigtighed, hvis det er en MDF-plade, der har fået gesso på siderne, ellers er det et spørgsmål om at fjerne dråber der er løbet ned, og sørge for at kanten er lige. Selve billedfladen er,  når gessoen er påført med malerrulle, lettere ujævn, nærmest som et savsmuldtapet.  Jeg bruger rystepudseren til at fjerne toppene, indtil fladen er næsten jævn. Så tør jeg ikke gå længere med maskine. Specielt kanterne på MDF-pladerne kommer jeg let til at slibe for langt ned, så pladen kommer til syne. Resten af slibningen foregår i hånden, og da det ikke er til at slibe i hånden inden i kassen, foregår resten af slibningen udendørs.

Håndslibning af ikonpladerne

 

DSC_0255

De idelle forhold til at slibe.

Regn, selv den mindste smule støvregn, går ikke! Jeg har stået flere gange og set de første dråber ramme pladen.  Når det først er mere end en eller to dråber, så er der ikke noget at gøre, andet end at holde pause og lade pladen tørre helt før fortsat slibning. Allerhelst skal der være solskin, for så er det meget nemmere at se de tilbageværende ujævnheder. Med læsebriller på og pladen holdt i en spidsvinkel mod solen, kan man se selv de allermindste ridser eller nålestik. De tider på året hvor dagene er korte og solskin er sjælden, har jeg derfor travlt med at komme ud og jeg flytter mig rundt og rundt i haven på jagt efter solstrålerne, når solen endelig kommer fri af skyer og træer og nabohuse.

På de barskeske vinterdage har jeg,  når solen svigter, været nødt til at slibe indendørs i lyset fra en kraftig LED-projektør med dagslys. Jeg holder en støvsuger holdt tæt på for at mindske tilstøvningen af værkstedet – og så kommer der alligevel meget støv i luften. Andre gange giver jeg bare pokker i det!

Se hvor det støver!!!

slibning med korn 120 indendørs. Solen skinner men der er koldt udendørs!

kittel

Arbejdstøjet

Det allergroveste tager jeg evt med slibepapir korn 80, derefter en grundig omgang med korn 120 indtil alle fordybninger er slebet ned.  Det betaler sig at være grundig med det grovere sandpapir, det sparer på arbejdet med det finere. Næste omgang slibepapir er korn 240. Jeg bruger små stykker og et ret fast tryk. Cirkelbevægelser,  diagonal bevægelser og frem og tilbage. På dette punkt kigger jeg virkelig grundigt på ikonpladen efter de sidste huller, ridser og eventuelle små prikker, hvor et eller andet mikroskobisk fnug er landet i gessoblandingen uden jeg har set det. Der er ikke andet for end at slibe sådanne fnug væk, men man skal passe på ikke at lave en lokal fordybning. På det punkt af processen begynder fladen at skifte karakter, fra at være meget “kridtet” til at blive rigtig  pænt glat. Når jeg ikke kan komme længere med korn 240, skifter jeg til korn 400 eller 500 – forskellen er ikke så stor. Her bruger jeg et større stykke papir og et fladere tryk med hele hånden. Hvis jeg på dette tidspunk opdager er uregelmæssighed, kan det være nødvendigt at gå tilbage til et grovere slibepapir, 240 eller endda 120 for at komme tilbunds og så slibe op igen. Nu skulle ikonpladen gerne være meget glat og fin, næsten elfenbensagtig.de mindste ridser tager jeg evt med korn 600. Den sidste slibning foregår med korn 1000. Stort papir, flad hånd og lette bevægelser. Jeg har været ude for, hvis jeg har slebet energisk på eet punkt med korn 1000, at fladen blev ru igen, “overslebet”. det kan afhjælpes ved at skifte til grovere papir og så slibe op igen med lettere hånd.

Slibepapiret

Man får brugt en masse slibepapir. Kridtet er tilbøjeligt til at sætte sig i papiret, især i korn 240-papiret. Det kan hjælpe at banke papiret af ved at svirpe det mod noget hårdt, fx et havemøbel, men ind i mellem må man tage et nyt stykke. Til gengæld kan man spare på papiret ved at vaske det bagefter, ved at skylle og skrubbe det under den varme hane. Brug ikke fingrene til at skrubbe med, det sliber fingerspidserne af. Det kan forekomme at være en overflødig advarsel, men det var lige præcis hvad jeg gjorde!

Er man den heldige ejer af af en kompressor (fik en i fødselsdagsgave) er den perfekt til at rengøre slibepapiret – udendørs!

Et eksperiment

ikon-slibelag

 

Jeg har sommetider spekuleret på hvor dybt ned i lagene jeg sliber og derfor prøvede jeg et lille eksperiment:

På et afsavet lille stykke lagde jeg først et lag gesso, indfarvet med  ultramarinblå guachefarve, derefter et lag indfarvet med siennarødt, et lag hvidt og derefter et lag med turkisblåt. Herefter sleb jeg pladen så normalt som muligt, først med maskine, derefter i hånden.

Resultatet ses her (billedet er gjort en smule mørkere for at tydeliggøre farvelagene):

Det øverste, turkise lag er der ikke særlig meget tilbage af, der er mere af det hvide lag to. Midt på pladen er lag 3, det røde lag blevet synligt og lag fire, det blå, kan lige anes i det røde og ved hjørnerne. Så denne slibning fjerner dele af hele tre lag og får en anelse kontakt med lag fire. Mønsteret afspejler den omstændighed at jeg bruger malerrulle, penselpåførelse ville have givet et andet resultat. Det kom som en overraskelse for mig hvor mange lag der er blottet. (Det er ikke til at se på billedet, men pladen er ganske fin og glat)

 

 

mariaikon1